Velkommen ombord! Klar til afgang?

"Kaptajn" Peters og hans besætning byder Dem velkommen ombord. Vi håber, De får en behagelig og hyggelig tid hos os, hvor De rigtigt kan nyde opholdet i Deres kahyt, "Kabyssens" lækkerier og udsigten undervejs. Vi håber, De vil nyde Deres ophold på Hotel "Zum Goldenen Anker". Her er De trygt i havn!
Læg blot dagligdagens stress og jag bag Dem, ret blikket mod himlen, følg skyernes flugt - mestendels fra vest - og sejl med os ud mod nye og afslappende horisonter. Læn Dem tilbage og nyd vores gæstfrihed, oplev hotellets og områdets traditionerne, og føl Dem hjemme i den hyggelige stemning. Benyt faciliteterne ombord eller nyd den fortryllende natur udenfor til lyden af Vadehavets romantiske brusen og skvulpen. Bliv vækket af fuglenes kvidren på kajen, stå op til vores lækre morgenbord og få en glad start på en ny dag.
Et ophold eller en lille ferie på Hotel "Zum Goldenen Anker" i det skønne Tønning er altid rejsen værd! Så sæt sejlene, og sæt kursen mod Vadehavet. Vi står klar ved landgangen til at byde Dem velkommen ombord!